Rough Riders weekend 2 og 3 juni 07

Vi er jo ikke til stævner, men til gengæld er vi stærke tilhængere af "saddelbumsekulturen" - så langt væk fra alfarvej som muligt, og så meget samvær med hestene og ligesindede som muligt, derfor tog vi initiativ til i weekenden d. 2-3 juni 07 at arrangere en Rough Riders weekend for ligesindede.

Arrangementet blev annonceret på nettet, og vi endte med at være 9½ deltager, idet den ene havde lidt problemer med hesten og kun deltog delvis.

Vi mødtes lørdag formiddag, med oppakning og forsyninger til et døgn, derudover havde jeg udalgt et depot ved overnatningsstedet, med hø, korn, vand til ryttere og en feltspade (det var toilettet!) - der var vand til heste og en bålplads, og det var så det.

 

Så gik turen ellers ud i det blå ad en rute som kun Trailbossen kendte:

 

Efter en times ridt ud over græsklædte områder, hvor de eneste problemer var lidt huller, så kom den første rigtige udfordring - sump:

Alle kom igennem, men alle var mere eller mindre plørede, og at hestene evt. var nystriglede hjemmefra var da nu et overstået stadie.

Terrænet blev efterhånden mere udfordrende, og den første lille sø blev forceret inden frokost.

Efter en pause var vi klar til nye udfordringer - vand, og ganske meget af det:

Et par deltagere var ude på dybt vand, og de lærte så på den hårde måde, at når trailbossen siger:

"pak vandtæt", så er det ikke en opfordring til selv at tjekke med verjrmeldingen om der kommer regn, men derimod et rigtigt godt råd.

Desuden er det en god ide at følge trailbossen gennem vandet, når han ovenikøbet inden passagen advarer om, at der er et enkelt dybt hul. Det kostede et par solbriller, en mobiltelfon og relativt meget vådt grej.

Vel fremme ved overnatningsstedet blev hestene forsørget:

Inden vi selv gik igang med forberedelserne til aftensmaden, og nej vi åd ikke støvlerne , vi prøvede bare at få dem, og det før omtalte våde grej tørret

Efter en flot stille nat hvor "natravnen" underholdt os - ja det er en fugl - meget sjælden - fandt vi ud af søndag morgen da en ornitolog kom forbi!!, var det tid til at få lavet morgenmad

Som det fremgår, så levede vi primitivt, men ikke dårligt, der var bøffer bagte kartofler, bearnaisesovs og dessert, med tilhørende rødvin og portvin på menuen lørdag aften, og bacon og æg og nybagt brød søndag morgen.

Lejren blev brudt, hestene sadlet op, og så drog vi ud på nye eventyr.

Vi tog lige en tur i bakkerne, og det var tydeligt, at oplevelserne lørdag havde givet alle deltagere større tro på deres hestes formåen, så nu blev der gået frisk til den på skråningerne:

Og i vandet:

Men alt sjov slutter jo på et tidspunkt, så vi endte på det tørre igen

Og ved middagstid søndag var vi tilbage ved udgangspunktet.

Vi red ca. 20 km lørdag, og det halve søndag, men udfordringerne i terrænet gjorde at det føltes som markant mere end samlet 30 km, og jeg tror at alle var godt møre efter ridning og overnatning på jorden. Men det var en meget meget flot tur i super vejr, nu må vi se om, hvor og hvornår den skal gentages.